§ 1

Stk. 1. Når regulering sker ved armbevægelser, er tegnet for »stop« en eller begge arme udstrakt på tværs af den færdselsretning, hvis færdsel skal standses. Selvom tegngivningen med armen kortvarigt ophører, må de vejfarende ikke køre eller gå frem i den standsede færdselsretning, før tegn hertil gives, jfr. stk. 3.

Stk. 2. » Stop« i een retning betyder »fri« i den tværgående retning.

Stk. 3. Skifte af den fri færdselsretning tilkendegives ved, at en arm strækkes i vejret, medens den anden arm forbliver udstrakt. Dette betyder standsning af den hidtil frie færdselsretning og rømning af krydset. Fremkørsel og gående passage over krydset fra den hidtil standsede retning må først ske, efter at politimanden i den anførte stilling har drejet sig, og stoptegn er givet i den tværgående retning, og det med en vinkende bevægelse med hånden er tilkendegivet, at passage kan påbegyndes.

Stk. 4. Til tydeliggørelse af armbevægelsen kan hvid stav anvendes.

§ 2. Stk. 1. Regulering kan endvidere ske ved stopskilt med drejelige og sammenklappelige vinger med påskrift »Stop« i hvid farve på rød bund.

Stk. 2. Tegnet for »Stop« er vingen drejet således, at påskriften »Stop« vender mod den færdsel, der skal standses. Dette betyder tillige »Kør frem« i den tværgående retning, medmindre stoptegn gives med hånden.

Stk. 3. Skifte af den fri færdselsretning til kendegives ved, at en arm strækkes i vejret. Dette betyder standsning af den hidtil frie færdselsretning og rømning af krydset. Fremkørsel og gående passage over krydset fra den hidtil standsede retning må først ske, efter at stoptegn er givet i den tværgående retning. Fremadvinkende bevægelse med hånden efter drejning af skiltet kan undlades.

§ 3

For regulering ved lyssignaler gælder forskrifterne i §§ 49-50 og 53-55 i bekendtgørelse nr. 225 af 1. juli 1955 om vejafmærkning m.v.

§ 4

Stk. 1. De vejfarende er uanset foranstående bestemmelser pligtige at efterkomme de anvisninger, der gives dem ved ord eller individuelle tegn fra den posterede politimand, og regulering fritager dem ikke for at iagttage den særlige forsigtighed, som de altid er pligtige at udvise overfor andre vejfarende.

Stk. 2. Stoptegn, der gives af posteret politi i overensstemmelse med §§ 1 og 2 skal også respekteres af fører af udtrykningskøretøj, men den posterede politimand skal drage omsorg for, at der hurtigst muligt gives udrykningskøretøjet fri passage.

Stk. 3. Om udrykningskøretøjers adgang til i påtrængende tilfælde at køre frem mod rødt eller gult lyssignal gælder reglerne i § 51 i ovennævnte bekendtgørelse af 1. juli 1955.

§ 5

Stk. 1. Ved udførelsen af regulering efter § 1 eller § 2 bør politimanden tilstræbe at få færdselen afviklet så hensigtsmæssigt og gnidningsløst som muligt. Han skal herunder drage omsorg for, at de kørende ikke i større omfang end nødvendigt tvinges til at foretage bratte opbremsninger, og at der gives fodgængere rimelig mulighed for at komme over kørebanen. Det påhviler endvidere politimanden gennem sin tegngivning at medvirke til at kørende, som skal svinge til venstre, placerer sig ved krydsets midte på en sådan måde, at de ikke kommer til at genere de vejfarende, der kører frem i den fri færdselsretning. Når færdselsretning skiftes, skal politimanden sørge for, at køretøjer, som opholder sig i krydset, så hurtigt som muligt forlader dette, således at det er frit, når der gives tegn til fremkørsel i den anden retning.

Stk. 2. Hvis trafikstrømmen ikke er så tæt, at uafbrudt regulering skønnes nødvendig, gives tegn til hver enkelt vejfarende, der nærmer sig krydset.

Stk. 3. Hvis den posterede politimand anser det for forsvarligt helt at undlade regulering, skal han forlade krydset.

§ 6

§§ 18-20, 22, 24 og 25 i bekendtgørelse nr. 193 af 30. juni 1932 angående færdselstavler og politiets færdselsregulering i gade- og vejkryds, således som affattet ved bekendtgørelse nr. 473 af 10. september 1940, ophæves.